Det mytiske runde bord

Der er noget nærmest mytisk over det runde bord. Der var ridderne af det runde bord i sagnkongen King Arthurs hof, hvor det runde bord afspejlede riddernes ligeværdighed, og der var den fængslede Christian 2. på Sønderborg Slot, der ifølge fortællingerne skulle have slidt en rille i bordkanten med tommelfingeren under sine hvileløse vandringer bordet rundt.

 

Det runde bord går langt tilbage i historien og kan forene et selskab, som ingen andre former for borde kan.

Den runde form skaber ligevægt

 

Det var de tidlige grækere og romere, der i antikken begyndte at skabe og bruge spiseborde i forbindelse med deres selskaber og selskabslokaler. I begyndelsen var spisebordene rektangulære for at give overblikket til personen for enden af bordet, typisk familiens overhoved.

Senere kom så det runde spisebord til. Det gav et helt andet og langt mere ligeværdigt udsyn over bordet for alle og skabte derfor også en mere uformel stemning. På den måde kan det runde bord noget, som hverken det ovale, det rektangulære eller det kvadratiske kan.

Et rundt bord med kontraster og harmoni

Inden for dansk møbeldesign er et af de mest ikoniske runde borde Poul Kjærholms PK54, der kombinerer bordets cirkulære flade med kvadratiske former ved bordbenenes konstellation.

 

PK54 er efterhånden en af de største danske designklassikere og klart en stor inspiration for mange møbeldesignere, når det kommer til udviklingen af det runde bord.

Hos Eberhart Furniture er det runde bord et helt specielt møbel, som vi har arbejdet meget med og stadig udvikler på.

I vores design af det runde bord Hector har vi skabt et bord, der kombinerer beton og træ, samt bordpladens cirkulære form og benenes skulpturelle udtryk, der samles med vores ikoniske ring.

 

Vores runde bord er efter vores mening således både rustikt og svævende elegant i sit udtryk.

 29.01.19

Produkter i denne kategori

©2016 · All Rights Reserved · Terms and conditions 
EBERHART FURNITURE ApS · KRONPRINSESSEGADE 8. Kld. 1306 KØBENHAVN K · CVR: 35648194 

Eberhart Furniture er en møbelvirksomhed med speciale i design - og produktion af runde borde i beton
TELEFON +45 30274556 (professionelt regi) eller +45 28564703 (private kunder).

EMAIL INFO@EBERHART-FURNITURE.COM

  • Facebook - Grey Circle
  • Instagram - Grey Circle